Metalservice Horsens A/S blev grundlagt i 1986 af Peter Gammelby, der de første år drev firmaet sammen med to kompagnoner.
Til at begynde med var Peter Gammelbys privatbolig base, men i takt med den positive udvikling blev det nødvendigt med andre og større lokaler, så virksomheden rykkede ”hjemmefra”.
Efter en periode i lejede lokaler rykkede virksomheden i 1991 til Torsted, som blev base for yderligere vækst gennem de kommende år.
Ejerkredsen ændres i årene 2000 til 2002, hvor de to oprindelige kompagnoner træder ud, og Peter Gammelby sælger 49% af aktierne til tyske Niemet Metal, som i dag er fordelt på virksomhederne ACD Metall-Center GmbH og Manfred J.C. Niemann Beteiligungs-GmbH, der begge ejes af familien Niemann. Med den nye aktionær blev dørene åbnet for at udbygge salget af aluminium.
Samtidig blev det besluttet at optimere logistikken bl.a. ved at rykke tættere på motorvejen, og i 2003 kunne firmaet rykke ind i nybyggede lokaler ved Lund, hvor vi har hjemme i dag.
I 2022 solgte Peter Gammelby sine 51% af aktierne til Skanderborg-virksomheden Damstahl a/s, der er rustfri stålgrossist. Hermed opstår muligheden for at give kunderne muligheden for one-stop-shopping, hvor produkterne fra begge virksomheder kan tilgås via samme platforme.
Metalservice Nordic og Damstahl drives videre som to selvstændige virksomheder, men drager nytte af stordriftsmuligheder hvor muligt og relevant. Bl.a. får Metalservice Nordic adgang til Damstahls shared service-udbud inden for bl.a. digital udvikling, IT, økonomi og HR.