Brænder du for salg og kundeservice?

Til vores kontor i Horsens søger vi en ny kollega, som trives med benhård kanvas og formidabel kundeservice.
Vi prioriterer fokus på høj kvalitet og forståelse for vores kunders ønsker og behov. Vi lægger også stor vægt på at have det godt med hinanden og få et smil i hverdagen.

Lidt om dig
• Vi ønsker en profil som har fokus på kunden. Du behøver ikke have erfaring fra branchen, men kunne have fortid i butik eller callcenter, hvor du er vant til opsøgende salg og kundekontakt
• Du skal kunne trives med opsøgende salg via telefon og mail
• Du er handlekraftig, motiverende, ser nye muligheder og opsøger dem selv
• Du skal have god teknisk forståelse
• Du arbejder hjemmevant i MS Office-pakken, og hvis du er bekendt med styresystemet Business Central, er du hurtigt i gang med hverdagen – det er dog ikke et krav.
• Du taler og skriver dansk samt engelsk

Dine ansvarsområder
Du bliver vores specialist på opsøgende salg.
Vi skal bruge en udadvendt profil, som elsker kontakt med nye kunder. Din hverdag vil bestå af aktiv bearbejdning af både eksisterende og nye kunder via telefon og mail.
I tæt samarbejde med vores øvrige salgsteam sikrer du vores kunder, fra Danmark og resten af Norden, den optimale betjening og service – både i tilbudsfasen og under opfølgnings- og salgsfasen
Da vi er en mindre virksomhed, forventes du også at tage del i relevante ad hoc-opgaver, men fokus vil være på salg og kundehåndtering.

Vi tilbyder
Det samme som alle andre! Men vi tilbyder også at få foden indenfor i en enorm spændende branche, som altid er under udvikling – både når det kommer til produkter og sortiment, men også på digitalisering og bæredygtighed.
Vores team består af erfarne kolleger, som alle står klar til at fylde din rygsæk med produktviden, så du med din friske tilgang, er klar til at erobre en til tider konservativ branche!

Din ansøgning
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores CEO, Karsten Poulsen på tlf. 2217 8766 / kapo@metalservice.dk.
Ansøgning og cv sendes til kapo@metalservice.dk mærket ”Ansøgning – salgskonsulent”.
Vi behandler ansøgningerne løbende med henblik på ansættelse hurtigst muligt.

Horsens 23.03.2023

Top