22. juni 2023
I 2022 fik vi ny ejerstruktur med tyske NieMet og danske Damstahl Danmark i ejerkredsen, og i denne uge skifter vi officielt navn til Metalservice Nordic. Det nye navn afspejler vores ambitioner om at udvide kundekredsen i Norden og om at yde endnu bedre service til eksisterende og nye kunder.
Navneskiftet ledsages af et nyt website og en ny grafisk virksomhedsprofil, der gør det tydeligt, hvem vi er, og hvad vi tilbyder vores kunder. Det nye website er overskueligt og enkelt, og efter sommerferien integreres vores nye webshop, der gør det nemt og effektivt at være kunde.
Vi har implementeret flere forbedringer for at sikre hurtigere levering. Vores lagerkapacitet er blevet udvidet, og vores bearbejdningscenter har fået ekstra ressourcer og kapacitet. Derudover har vi styrket vores logistiknetværk i samarbejde med vores partnere i Bremen, der har en imponerende lagerbeholdning på 15.000 tons.
De tiltag betyder, at vi er klar til at håndtere opgaver af enhver størrelse, og vores kunder kan have fuld tillid til, at vi kan levere i den hastighed, de ønsker.
Hilsener,
Karsten Poulsen
CEO