Loading...Loading...

6. november 2023

Metalservice opruster med ny sælger: ”Relationen til kunden er altafgørende” 

Metalservice Nordic har 1. november ansat 35-årige Malene Svendsen som ny ekstern sælger. I rollen vil Malene Svendsen identificere og opsøge salgsmuligheder, pleje eksisterende kunderelationer og sikre en høj tilfredshed.

Med erfaring inden for salg, dedikation til metalbranchen og evnen til at forstå kundernes behov er Malene allerede en værdifuld ressource hos Metalservice Nordic.

”Jeg yder altid det bedste, jeg kan, for at sikre, at kunderne får den bedst mulige service. Det er ikke nok for mig at sælge en løsning. Jeg vil være sikker på, at løsningen er den rigtige til kundens behov, og at den bliver leveret til tiden i den rigtige indpakning,” siger Malene, som har en baggrund hos Tibnor og Alumeco Group.

Tilføjelsen af Malene til salgsteamet vil bidrage til at styrke Metalservice Nordics position på det sjællandske marked, lyder det fra adm. direktør, Karsten Poulsen, der er imponeret over den nye sælgers åbne, nysgerrige og tillidsvækkende profil.

”På den enestående vækstrejse, vi er på, skal vi turde at sparke døren ind hos kunderne. Med stort branchekendskab, ekspertise og engagement er Malene, lige hvad vi har ledt efter – og mere til. Selvom hun lige er startet, er der allerede fuldt fart på.” 

Positive kundeoplevelser

I branchen er Malene kendt for sin evne til at skabe en positiv oplevelse for hver enkelt kunde, hvilket skaber gensidig tillid og loyalitet. Hun lytter til kundernes behov, udforsker deres udfordringer og arbejder tæt sammen med dem for at finde den mest passende løsning. Målet er altid at levere resultater, der overgår forventningerne.

”Jeg går meget op i, at mine kunder er mere end forretningsforbindelser. Mine kunder er mine venner, og det er vigtigt for mig, at de er glade. Jeg fokuserer på at opbygge solide og langvarige kunderelationer, som er afgørende for succes i metalfaget.”

En stor del af Metalservice Nordics forretning baserer sig på tæt samarbejde med kunderne, og det er sådan, vi skaber de bedste resultater. Derfor er vi stolte af at have en medarbejder som Malene, der prioriterer kunderelationer så højt. Vi byder Malene velkommen og ser frem til at nå nye højder sammen.